Den anden aften var der planlagt burger night som en slags farvelhygge til Emil som nu er rejst hjem. Alt var købt ind til burgerne på nær kød, der desværre var udsolgt af. Jeg havde virkeligt set frem til denne burger night, og valgte at tage med vores køkkendame, Fatmata, ned i landsbyen for at købe et par levende kyllinger vi kunne slagte. Det lykkedes efter et stykke tid at finde to små kyllinger som vi købte. På vej tilbage gennem landsbyen kom vi forbi Fatmatas far, som var så venlig at tage livet af dem. Hjemme i køkkenet hjalp jeg Fatmata med at plukke kyllingerne – det er slet ikke så svært som jeg troede, det tager bare lidt tid :) Når man er 11 personer om at dele 2 små kyllinger, forstår man bedre hvorfor man spiser alt hvad der overhovedet kan spises på dyret. Lever, hjerte og hals smager faktisk rigtig godt!
Umiddelbart inden mit kyllingeeventyr nede i landsbyen opdagede vi en knaldgrøn slange udenfor et af værelserne her på hostlet – den første levende slange jeg har set her. Da vi ikke vidste om den var farlig eller ej, tog jeg en kæp og sammen med en lokal ældre mand (B.S.) sørgede jeg for at slangen fik sit endeligt. Slagen var ca. 1 m lang og 1,5 cm tyk. B.S. konstaterede, at den ikke var farlig, men at den nok ikke ville være så rar at blive bidt af.
For nyligt har vi været ude i to små landsbyer tæt på Masanga for at tale med beboerne, især de gravide. Vi fortalte en lille historie med en besværlig fødsel, hvor kvinden til sidst kom på hospitalet og fik et kejsersnit og både mor og barn overlevede. Bagefter talte vi om de ricisi der er ved at føde hjemme, og hvilke tegn de skal være opmærksomme på under graviditeten så de kan søge lægehjælp om nødvendigt. Til sidst blev der stillet en masse gode spørsmål. En kvinderne stillede spørgsmål om infertilitet fordi hun havde mistet alle sine tre børn, og nu ikke kunne blive gravid igen med en ny mand. Det var nogle gode ture, og jeg håber det er lykkedes os at få nogle flere kvinder til at komme på hospitalet og føde. Som det er nu, er der stadig en mange der føder hjemme i landsbyen, selvom de kun bor 2 km fra Masanga Hospital!
Umiddelbart inden mit kyllingeeventyr nede i landsbyen opdagede vi en knaldgrøn slange udenfor et af værelserne her på hostlet – den første levende slange jeg har set her. Da vi ikke vidste om den var farlig eller ej, tog jeg en kæp og sammen med en lokal ældre mand (B.S.) sørgede jeg for at slangen fik sit endeligt. Slagen var ca. 1 m lang og 1,5 cm tyk. B.S. konstaterede, at den ikke var farlig, men at den nok ikke ville være så rar at blive bidt af.
I sidste weekend var alle vi frivillige i Freetown for at se byen og for at slappe af på stranden. Freetown er en hektisk by med alt for små gader til de mange biler. Jeg brugte en del timer på at gå gennem gade efter gade med små boder på rad og række. Hver gade havde sit tema – tøj, elektronik, bøger, mad osv. – mens at boderne hver for sig nærmest havde det samme udvalg inden for hver genre. Jeg var også i Big Marked, hvor jeg fik købt lidt souvenirs med hjem. Stranden var som sædvanligt skøn, og hummerne lækre :)
For nyligt har vi været ude i to små landsbyer tæt på Masanga for at tale med beboerne, især de gravide. Vi fortalte en lille historie med en besværlig fødsel, hvor kvinden til sidst kom på hospitalet og fik et kejsersnit og både mor og barn overlevede. Bagefter talte vi om de ricisi der er ved at føde hjemme, og hvilke tegn de skal være opmærksomme på under graviditeten så de kan søge lægehjælp om nødvendigt. Til sidst blev der stillet en masse gode spørsmål. En kvinderne stillede spørgsmål om infertilitet fordi hun havde mistet alle sine tre børn, og nu ikke kunne blive gravid igen med en ny mand. Det var nogle gode ture, og jeg håber det er lykkedes os at få nogle flere kvinder til at komme på hospitalet og føde. Som det er nu, er der stadig en mange der føder hjemme i landsbyen, selvom de kun bor 2 km fra Masanga Hospital!
Prøv at se damen med de mange kurve med kul på hovedet!!
No comments:
Post a Comment