Jeg må tilstå, at jeg er lidt misundelig på jer, der oplever foråret derhjemme. Men det er faktisk lidt som om, der også er en slags forår her. Lige da jeg kom var der en masse døde blade på træerne, og stadig ligger de døde blade overalt på jorden. Men pludseligt er der kommet nye lysegrønne blade og fantastiske farverige blomster på træer, som ellers så helt døde ud. Alting begynder også at blive grønnere pga. de små livgivende regnvejrsnætter, vi har haft. Derudover er det jo også blevet noget varmere her, siden jeg kom i januar.
Så har det jo også været påske, og jeg havde besøg af Mads og mine forældre. De første 5 dage var fantastisk afslappende på et strandhotel sammen med Mads. Vi har stort set ikke lavet noget som helst, men bare fladet ud og hygget os. Skønt!
Da mine forældre kom kørte vi til byen Makeni, hvor vi havde vores base på Hotel Wusum i 3 dage.
Vi var ude og se Masanga, hvor vi lige var nede og se en guldmine og et smut forbi påskefesten.
Næste dag var vi en tur i Bumbuna for at se dæmningen og dagen efter, på 50 års-dagen for Sierra Leones uafhængighed (d. 27. april,) var vi i Makeni, hvor vi så nogle fine optog.
Herefter kørte vi den lange vej mod øen Tiway, som ligger midt i en stor flod, og efter sigende har et fantastisk dyreliv med masser af forskellige slags aber, fugle og tilmed elefanter. De skulle også have en pygmæ-flodhest, som der dog kun er minimale chancer for at se.
Desværre nåede vi kun en enkelt overnatning og ingen ture ud på øen, for vi var nødt til at tage tidligt af sted om morgenen, da mor var blevet ret syg. Så i stedet kørte vi de 2,5 timer tilbage til Bo, hvor der er et Læger uden grænser-hospital. Her blev mor tjekket for bl.a. malaria, som hun heldigvis ikke havde. Men hun var ret dehydreret, så hun fik en halv liter i.v.-væske for at komme ovenpå igen.
Vi tog en overnatning i Bo, og næste morgen kørte vi tilbage mod Freetown. Mads skulle hjem næste dag, mens mor og far havde 2 ekstra nætter før de skulle hjem igen.
Lige før Freetown ligger der et chimpanze-reservat, som tager sig af chimpanzer, der har været holdt fanget af mennesker. De forsøger langsomt at gøre dem vilde igen, så godt som muligt, og har planer om at sætte dem ud i naturen igen, når de er klar, og når det rigtige område er fundet til dem. Det var sjovt at se de søde chimpanzer, og jeg fik en del gode billeder af de yngre.
På trods af dårlige maver hos samtlige deltagere og problemer med at tåle varmen, nåede mor og far alligevel lige også at opleve nogle markeder inde i centrum af Freetown inden de tog hjem.
På trods af diverse problemer og uventede hendelser havde alle en fantastisk tur! Men intet er nu så godt som hjemme, og mit lille værelse her i Masanga er efterhånden blevet mit hjem, om end midlertidigt. Jeg savner dog Mads og glæder mig til at skulle hjem d. 1. juni.
Der er i øvrigt ved at være en temmelig høj luftfugtighed hernede, så selvom jeg og de andre ellers havde vænnet os til temperaturen er vi begyndt at svede ret meget igen. Desværre bliver det kun værre over de næste 3-4 måneder. Så jeg tror, det er det rigtige tidspunkt, jeg skal hjem på ;)
På hospitalet i Masanga er der blevet rigtig travlt fordi hospitalet i den nærmeste større by, Magburaka, er lukket ned pga. renovering. Samtidig er der kun en læge her i øjeblikket, fordi den anden er hjemme på ferie. Så der er overfyldt på afdelingerne og masser af fødsler, så der er ikke noget behov for at vi opfordrer flere kvinder til at komme og føde på hospitalet lige nu.
Sidst i næste uge kommer de to, der skal overtage for os, herned. Det bliver rigtig dejligt at få nye mennesker med nyt energi herned.
Denne gang er der rigtig mange billeder med, nyd dem! for det tog meget lang tid at uploade dem.
Knus og kram hernede fra den fugtige varme, Anne.
